Supervision er for yogalærere, der længes efter et nærende rum til sparring, udvikling og dyb RO. Det kan være, at du længes efter at fylde din egen kop op og læne dig tilbage i en kropsterapeutisk session. Det kan være, at du ønsker sparring på din undervisning eller konkrete udfordringer, som du oplever på dine klasser eller hos dine elever. Det kan også være, at du gerne vil arbejde med dine egne skygger og det der bliver trigget i dig, når du holder rum for andre.
En session varer ca. 75 minutter og starter altid med en kort samtale og check-in, hvor vi tuner ind på dagens intention og fokusområde. Det er nemlig altid dit ansvar at byde ind med det, du ønsker at arbejde med. Derefter bevæger vi os i den retning du ønsker. Det kan være, at du skal ned at ligge til en kropsterapeutisk session med fokus på RO. Det kan også være, at sessionen bliver mere terapeutisk eller udelukkende er samtale og sparring. Du bestemmer. Supervision kan foregå fysisk hos YamYam eller online.
Supervisor og terapeut er Karina Bargholz, som har mere end et årtis erfaring med at guide og facilitere både grupper og eneforløb. Desuden har hun været gæste- og inspirationslærer på forskellige uddannelser – og de seneste 3 år faciliteret sine egne yogauddannelser og tilbudt supervision til yogalærere. Karina har utallige uddannelser, både fra universitetet og det private, heriblandt en kandidat i Sprogpsykologi og en 3-årig uddannelse i SOURCE Terapi. Desuden også tusindvis af timers yoga- og traumerelaterede kurser og uddannelser.
For at komme i forløb hos Karina skal du have lyst til at committe dig til 5 sessioner ad gangen. For på den måde at sikre både kontinuitet og at du får det output du ønsker. Du booker ved at kontakte Karina på bargholzkarina@gmail.com. Skriv et par ord om dig og hvad du ønsker at opnå med supervision. Derefter planlægger vi dit fulde forløb med alle sessioner på én gang. Således har du alle datoer i din kalender ved opstart. Det er selvfølgelig muligt at flytte lidt rundt. Dog senest 48 timer inden sessionen.