Anden gren i Patanjali’s Eight Limbs er Niyamas. Niyamas fokuserer på dig og din personlige udvikling.


1. Sauca (cleanliness)

Oprydning i krop, sind, tanker, tale og omgivelser. At vælge med omhu, hvad du putter på og i kroppen, hvilke tanker du fokuserer på, hvilke følelser og overbevisninger, der styrer dig, og hvilke omgivelser, du har omkring dig.

Du kan overveje:

Hvad indtager du i løbet af dagen og hvad smører du på kroppen. Starter du dagen opgivende eller sprudlende. Hvordan taler og tænker du om dig selv og andre. Er det måske tid til at rydde op i bolig eller relationer?

2. Santosha (contentment)

At værdsætte det du har. At basere din lykke på det, der er lige nu. At se med åbne øjne og ikke-dømmende på realiteterne – også dem du ikke bryder dig om at se eller føle.

Du kan overveje:

Er du altid på vej videre mod noget andet eller formår du at være tilfreds og lykkelig lige der, hvor du er. Jagter du det næste job, den nye kjole eller den nye mand. Ser du realiteterne og agerer efter dem fx tegnene på stress, der kræver at du stopper op eller den dårlige ryg, der skyldes overvægt.

3. Tapas (disciplin)

Disciplin er nødvendig for at udrette forandringer. Nye vaner, optimeret fysisk eller mental sundhed, øget koncentration eller nærvær, en anden retning i livet.

Du kan overveje:

Hvilke forandringer betyder virkelig noget på længere sigt. Hvilke ændringer skal der til. Og hvordan sikrer du den nødvendige disciplin?

4. Svadhyana (self study)

Mindre ego. Mere intuition. At kunne genkende dine vaner, mønstre og hæmmende overbevisninger. At agere i harmoni med dig og det du ønsker at opnå.

Du kan overveje:

Hvornår dømmer og kritiserer du dig selv. Hvad frygter du og hvordan styrer det dig. Hvornår tvivler du på dig selv og dine drømme.

5. Ishvara Pranidhana (surrendering to a higher power)

At kultivere et tillidsfuldt forhold til universet. At forstå at dine handlinger spreder ringe i vandet.

Du kan overveje: Har du tillid til universet. Kan du slippe kontrollen. Er dine handlinger egocentriske eller overvejer du hvordan de påvirker andre mennesker, dyr, naturen.


Ligesom med de fem yamas, så udvælg én niyama ad gangen. Og begynd at blive bevidst omkring dine tanker, mønstre, drømme etc. Derfra kan du så planlægge de ændringer, som du ønsker at indføre i din hverdag – eller dit liv i et større perspektiv.

Kærligst, K.