Soft Living Online Yoga


» En blødere landing i livet «


Som medlem får du de lækreste yogaklasser og bedste mindfulnessteknikker, der kan hjælpe dig med at opnå en sund, stærk og smertefri krop samt værktøjerne til at skabe en hverdag med mere ro, glæde, nydelse og nærvær. For bare 99 kroner om måneden får du adgang til et evigt voksende online bibliotek af yogavideoer samt faste månedlige livestream klasser og små eksklusive online forløb.

Jeg vil elske at invitere dig med indenfor – og håber, at vi ses!

Kærligst, K.

Hvilken yogaform kan jeg praktisere i universet?

Yogaformen er primært klassisk hatha, yin og restorativ yoga samt sansebaseret (somatic) yin flow. Du finder altså både klasser, der får pulsen op, træner styrken og udfordrer balancen samt dybt meditativt og beroligende yoga.

Klasserne er nøje sekvenseret efter tidspunkt på dagen, da balance opstår, når vi følger kroppens rytme. Og det din krop fx har brug for om morgenen er det modsatte af hvad den har brug for om aftenen.

Hvem kan være med?

Alle kan være med, uanset om du er nybegynder, øvet eller et sted derimellem. Gennemgående for alle klasser er en intention om nydelse, nærvær, glæde samt en god portion selvomsorg.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Til de fleste videoer skal du blot bruge en yogamåtte og et tæppe. Under hver video står det angivet, hvad du skal bruge, så du har det klar, inden du trykker play.

Hvem er underviseren?

Karina Bargholz er Cand. Mag. Sprogpsykolog, Senior Yogalærer og Åndedrætsterapeut. Hun var en af Danmarks første yin yogalærere og har gennemført flere tusind timers yoga relaterede uddannelser, med nogle af verdens førende undervisere i ind- og udland. Karina har over ti års erfaring som underviser og gæstelærer på yogauddannelser. De seneste fire år har hun primært haft base i sit eget yogastudie, YamYam, i Køge, hvor hun underviser åbne klasser og workshops samt længerevarende terapeutiske forløb og enesessioner.

Mindful Morning

Læg et godt fundament for din dag. Yogastillinger, åndedrætsteknikker og meditationer er nøje udvalgt til din morgen og formiddag, så krop og sind får den bedst mulige overgang fra nat til dag. Fokus er desuden på at bringe mere nærvær ind i din hverdag generelt.

After Work

Designet til din eftermiddag og tidlige aften. Netop det tidspunkt er perfekt til at træne balance og styrke. Det kan også være, at du har brug for at forløse spændinger i (kontor)kroppen eller bare at lande efter en hektisk dag på jobbet.

Godnat & Sov Godt

Disse yogaklasser og meditationer er designet til at give dig en rolig aften, til at hjælpe dig med at falde i søvn og ikke mindst at forbedre kvaliteten af din søvn.

En Selvkærlig Pause

Designet til at give dig små stunder med masser af kærlighed, selvomsorg og selvaccept.

Gravid Yoga & Fødselsforberedelse

Forkæl kroppen, forbind dig til din baby og forbered dig på fødslen (sammen med din partner) – hjemme i stuen.